Forklaring af tekniske begreber og forkortelser, som du ofte støder på online og ift. markedsføring på nettet m.v. Man kan kalde det vores svar på et internet leksikon.
SEM
Forkortelsen står for Search Engine Marketing. I daglig tale udtales det ved at udtale bogstaverne S-E-M eller sammenlagt som ordlyd “SEM”. Kort sagt er SEM et begreb der benyttes til at beskrive arbejdet med digital markedsføring via søgemaskiner. Det er et overordnet begreb som kan dække over såvel betalte som organiske placeringer i søgemaskiner som Google og Bing.
SEO
Search Engine Optimization eller på dansk søgemaskineoptimering. Her arbejdes der med at opnå højere placeringer og mere trafik fra organiske resultater i søgemaskinerne. Dette foregår ved at man optimerer indhold, hjemmesidens tekniske opsætning og eksterne henvisninger til siden.
Læs mere om SEO-toolet Morningscore her
PPC
Pay Per Click er en betalingsmetode for annoncering – hvor der betales per klik der gives på det opsatte annonce. Dette er den typiske betalingsform ved Googles digitale annoncer “Google Ads” (tidligere AdWords). Desuden finder du forskellige typer bannerannoncering og annoncering via sociale medier, som betales på denne måde. Alternativet til PPC kan være andre afregningsformer hvor der betales pr. tusinde visning eller en fast pris eller provisionssats pr. salg.
PPC benyttes i daglig tale som dækkende for hele området med digitale annoncer, herunder AdWords- og Bing-annoncer.
CPC
Cost Per Click er afregningsformen for eksempelvis PPC. Her betales pr. klik og prisen angives som den angivne valuta i CPC. Eksempelvis CPC: 1 kr.
CPA
Cost Per Acquisition er betegnelsen hvor der betales per konvertering, transaktion eller handling. Det kan være for hver tilmelding til en nyhedsbrevsliste eller for et køb i en netbutik.
HTML
HTML er forkortelsen for Hypertext Markup Language, som benyttes til udvikling af hjemmesider. Browseren på din computer læser koden og tolker hvordan den skal præsenteres for dig visuelt.
MobilePay
Mobil betalingsmetode, som oprindeligt er udviklet af Danske Bank. Betalingsmetoden giver brugere mulighed for at sende penge fra smartphonen til hinanden. Desuden kan der betales med MobilePay i mange butikker og webshops. Se gængse betalingsmetoder brugt i en typisk netbutik her: https://www.nordiskspil.dk/blog/Betalingsmetoder-hos-Nordisk-Spil
Affiliate Marketing
Denne type digital markedsføring bruges af marketingafdelinger, som ønsker et ekstra boost fra eksterne sider og indsatser. Her aflønnes freelancere for deres arbejde med at markedsføre virksomhedens produkter. En udbredt aflønningsform er i form af provision (CPA), som en procentdel af salget eller en fast sats. Der kan også betales klikpriser for at øge mængden af trafik.
Typisk er dette en betalingsform og markedsføringsmetode, som benyttes for at få opbygget et velfungerende samarbejde med bloggere eller marketingspecialister. Bloggerne har mange gange en eksisterende hjemmeside, som de udgiver artikler på, hvor det egentlige formål ikke er markedsføring af andres produkter. Specialisterne kan f.eks. have fokus på SEO, Facebook annoncer, PPC eller nyhedsmails. Den vej henviser de deres kunder, følgere og lignende til virksomhedernes produkter og services.
Cookies
På hjemmesider benyttes cookies til at lagre data om tidligere besøg og forudindstillinger. I de sidste par år har der været meget debat om hvad man må med cookies. Dette er særligt sket for at sikre brugerne privatliv på nettet. En cookie er en lille fil, som kan indeholde få linjer data. Det kan f.eks. være dato for sidste besøg eller data om at du allerede har set en hjemmesides popup tidligere, så du ikke skal have den præsenteret igen.
Derved er cookies med til at gøre brugeroplevelsen bedre på nettet.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.